Ørum Smeden
"Vi fik tilbud om at være med i Vækst i agroindustrien , og ser det som en fantastisk
mulighed for at give virksomheden et løft, hvor vi kan ruste os til fremtiden."
Frede Ørum Jensen
ØRUM-Smeden beskæftiger sig hovedsagelig med maskiner til landbruget. Gyllehåndtering er vores højre hånd, og især gyllemiksere til traktordrift er i fokus. Både med og uden TF-12 tankforsuring. Dertil kommer gyllepumper i mange forskellige varianter, buffertanke og små gyllevogne til Norge. Halmvogne med hydraulisk surring, og en roevasker der klarer 120 ton/time.
Som noget nyt kommer vi med en sandvasker, som tager sand ud af gylle, og vasker det rent så det kan genbruges i kostalden. Samtidig optimeres gyllen til biogas produktion.
ØRUM-Smeden er etableret i 1972, af min far Johannes Jensen, som døde i 1992, hvorefter jeg har drevet virksomheden videre. Min søn Christian kom med i firmaet i 2018, hvor vi dannede et I/S. På kontoret har vi i øvrigt Henrik Nielsen som sælger, og Bo Toft som værkfører. På værkstedet har vi 10 mand.
Christian og Frede foran en laserskærer
ØRUM GMD-8600 gyllemikser